Inspiration: Her er 4 moderne plankeborde

0

Der bliver solgt flere plankeborde end nogensinde før, og det er langt fra en tilfældighed. Plankeborde er noteret højt på danskernes ønskeliste, hvilket kan mærkes hos de mange forhandlere og producenter. Er du også interesseret i at eje et flot og slidstærkt plankebord, kan du kickstarte din jagt her og nu.

I denne guide kan du finde svar på alle dine spørgsmål vedrørende plankeborde. Du bliver forkælet med gode tips til, hvordan du finder dit ideelle plankebord, ligesom vi kommer med nyttige forslag til pleje og vedligeholdelse. Vi sørger også for, at du bliver introduceret for populære plankeborde, som kan købes hos danske forhandlere.

 

Inspiration: Her er 4 moderne plankeborde

Plankeborde findes som bekendt i mange forskellige afskygninger. Vi vil ikke præsentere dig for alle plankeborde, da der er mange plankeborde, der er mere eller mindre ens. I denne guide kan du læse om 4 moderne plankeborde, som vi har udvalgt til dig. Vi vurderer, at der er en god chance for, at du kan finde dit kommende plankebord blandt disse:

1.    Nantes plankebord – Egetræ (Boboonline)

Nantes er serienavnet på dette plankebord, der er fremstillet af egetræ. Vi har at gøre med et plankebord, der er håndlavet efter fineste traditioner i Rumænien. Plankebordet er designet og udviklet af professionelle møbelsnedkere med mange års erfaring i branchen. Selve bordpladen er lavet i massiv egetræ med en tykkelse på 6,4 cm. Stellet er også fremstillet af massivt egetræ.

Nantes plankebord

Her finder du det anmelderroste Nantes plankebord fra Boboonline.dk – startpris: 8.999 DKK – fås i 14 forskellige størrelser

Det er muligt at fremhæve mange fordele ved dette plankebord – bl.a. i form af det rustikke træ med tydelige åretegninger, huller og knaster. Det er blot noget af dét, der er med til at gøre dette plankebord helt særligt. Du får leveret et unikt plankebord med sine egne særpræg.

  • Tykkelse: 6,4 cm.
  • Træsort: Eg / egetræ
  • Antal forskellige overfladebehandlinger: 7
  • Antal forskellige størrelser: 14

2.    Dansk produceret plankebord – Fyrtræ (Nimara)

Du har her mulighed for at købe et dansk produceret plankebord, der er fremstillet af landets største producent af håndlavede plankeborde. Plankerne er blevet udvalgt af træspecialister med henblik på at opnå den fineste struktur og den højest mulige kvalitet. Efterfølgende har planken fået en grundig behandling med valnødsolie.

Plankebord i fyrtræ

Du kan nu købe dette plankebord i fyrtræ (valnød) på Nimera.dk, startpris: 5.799 DKK – fås i 7 forskellige længder

Du kan købe dette plankebord i 7 forskellige længder. Plankebordet er fremstillet af fyrtræ og er blevet slebet, hvilket har givet bordet en glat overflade. Køber du dette plankebord, får du sorte solide bukkeben af stål med i prisen. Sætter du pris på dansk kvalitet i højeste klasse, vil du blive ellevild for dette plankebord, som lever op til selv de strengeste kvalitetskrav. Alle plankeborde bliver gennemtestet og kvalitetssikret, før de bliver sendt ud til kunden.

  • Tykkelse: 4 cm.
  • Træsort: Fyrtræ
  • Antal forskellige overfladebehandlinger: 7
  • Antal forskellige størrelser: 1 (valnødsolie)

3.    Giant plankebord – Egetræ (Boboonline)

Dette Giant plankebord kan blive dit, hvis du slår til, mens denne formidable serie forhandles på det danske marked. Der er flere særlige kendetegn ved dette plankebord, som du måske allerede har fået øje på. Det er f.eks. svært at overse, at bordets ender ikke slutter lige, men i stedet skaber en særlig forskydning. Det er meget utraditionelt, men det er ikke desto mindre noget af det, der gør dette plankebord helt specielt.

Giant plankebord

Du kan købe det populære Giant plankebord på Boboonline.dkstartprisen er 18.499 DKK – fås i 12 størrelser

Plankebordet er fremstillet af europæisk egetræ, som er i særdeles høj kvalitet. Der er blevet anvendt en træsort ved navn Nevada – eller også kendt som ørkentræ. Det er med til at forklare, hvorfor træet er lysere end normalt – ligesom træets struktur og årer er fremhævet. Stilmæssigt er plankebordet en kombination af det rå og det rustikke, som fungerer perfekt sammen. Du kan aldrig gå helt galt i byen ved at købe dette plankebord.

  • Træsort: Egetræ
  • Antal forskellige størrelser: 12

Texas plankebord – Egetræ (Boboonline)

Texas kan også være et interessant valg for dig, der leder med lys og lygte efter et moderne plankebord i høj kvalitet. Det er et rustikt plankebord i solid udførsel, som er blevet håndlavet. Bordpladen har en tykkelse på 6 cm., mens bordbenene er 15 cm. brede og udført i børstet stål. Investerer du i dette plankebord, kan du nyde den fantastiske kombination af træ og børstet stål, der fungerer glimrende samme i dette tilfælde.

Texas plankebord

Her finder du det flotte Texas plankebord, som har en startpris på 10.999 DKK – fås i 14 størrelser

Du kan vælge mellem mange forskellige overfladebehandlinger og størrelser. Alle borde er unikke med naturlige kendetegn såsom huller og knaster. Du er sikret kvalitet for alle pengene med dette plankebord, der har fået mange positive ord med på vejen fra tidligere kunder.

  • Tykkelse: 6 cm.
  • Træsort: Eg / egetræ
  • Antal forskellige overfladebehandlinger: 7
  • Antal forskellige størrelser: 14

Bemærk: Et plankebord er som udgangspunkt en bestillingsvare

Bestiller du et plankebord i dag, skal du ikke forvente, at det er klar til levering allerede i morgen. Der er som udgangspunkt tale om en bestillingsvare, som først skal produceres, før det kan sendes til dig. Den forventede leveringstid afhænger af, hvilket plankebord du vælger, og hvilken forhandler du bestiller hos. Den normale leveringstid er 3-12 uger, hvilket du må affinde dig med.

Skal du købe et plankebord som en gave til en af dine nærmeste, skal du sørge for at bestille i god tid. Der kan være ekstra stor travlhed i visse perioder, hvor du skal være tidligt ude, hvis du skal sikre dig et plankebord i rette tid.

De fleste forhandlere er heldigvis dygtige til at annoncere den forventede leveringstid. Er du i tvivl om leveringstiden, bør du prikke til din forhandler, så du ikke får falske forhåbninger, hvad angår leveringstiden.

Bestilling af et plankebord foregår typisk ved, at du angiver følgende ønsker:

  1. Vælg ønsket farve
  2. Vælg ønsket størrelse
  3. Vælg ønsket overfladebehandling

Vælger du farve, størrelse og overfladebehandling, får du produceret og leveret et plankebord, der stemmer overens med alle dine personlige krav. Det er også din garanti for, at du får et plankebord, der er helt unikt.

Hvilket plankebord skal jeg vælge?

Der findes en hel verden af plankeborde, hvorfor det kan være en udfordring at udpege ét plankebord. Det er ikke desto mindre, hvad du er nødt til at gøre, hvis du skal finde dit ideelle plankebord. Det ville være nemt, hvis der var blevet designet ét plankebord, der var tilegnet alle forbrugere, men det er desværre ikke tilfældet.

Vi kan ikke svare dig på, hvilket plankebord der er det perfekte for dig, men vi kan gøre valget nemmere for dig ved at præsentere dig for en kort købsguide. Der er nemlig flere ting, man skal have med i tankerne, når man skal vælge et plankebord. Køb af plankeborde betragtes som overvejelseskøb, hvor man er nødt til at gøre sig mange forskellige overvejelser.

Er det første gang, du skal købe et plankebord, kan du af gode grunde have svært ved at vide, hvad du skal kigge efter. Det hjælper vi dig med ved at belyse de faktorer, der er værd at tage højde for. Der er vel at bemærke tale om faktorer, som andre danske forbrugere også har valgt at prioritere højt i deres jagt på det perfekte plankebord til hjemmet.

  1. Valg af mærke og serie – Der findes ikke kun ét mærke og én serie inden for plankeborde. Der findes derimod en lang række mærker og serier, som du vil lære at kende, hvis du kigger efter plankeborde på nettet. Vi vil gerne fremhæve en række populære serier, som du kan kigge nærmere på:
  • Nantes
  • Texas
  • Mexico
  • Michigan
  • Thor

Ovenstående er nogle af de mest populære og samtidig mest solgte serier i øjeblikket. Disse serier adskiller sig fra hinanden på flere forskellige fronter. De har dog også et fælles karaktertræk – nemlig den høje kvalitet.

  1. Valg af træsort – Vi kan hurtigt slå fast, at et plankebord naturligvis er fremstillet af træ. Man skal dog tage hensyn til, at træ ikke bare er træ, da der findes mange forskellige træsorter. Du kan bl.a. købe plankeborde i egetræ og valnødstræ, som er de mest almindelige træsorter. Det er langt hen af vejen en smagssag, om man foretrækker den ene eller den anden træsort. Således har du rig mulighed for at vælge den træsort, der opfylder dine ønsker vedrørende design, kvalitet og vedligeholdelse.
  1. Pris – Det er svært at finde et plankebord, hvis man ikke har defineret et forventet budget på forhånd. Besøger du en forhandler, vil det være en fordel, hvis du ved, hvor mange penge du er villig til at bruge på et plankebord. Prisen kan variere fra plankebord til plankebord, ligesom det gør sig gældende for alle andre former for møbler. Det mest hensigtsmæssige vil være, hvis du kan finde et plankebord, der lever op til dine krav og dit budget.
  1. Valg af størrelse – Plankeborde er generelt store, men du kan også købe et mindre plankebord, hvis du ønsker det. Med hensyn til valg af størrelse, skal du selvfølgelig vælge et plankebord, der kan være i din stue eller i dit køkken. Det kan være en god idé at tage mål på forhånd, så man ikke ender med at købe et plankebord, der er alt for stort. 

Plankeborde forhandles i rigtigt mange forskellige størrelser, så du kan helt sikkert finde et plankebord i en passende størrelse.

Her kan du købe plankeborde

Der er flere danske forhandlere, der har specialiseret sig i at forhandle plankeborde. Disse forhandlere skal du kende til, så du ved, hvor du skal henvende dig, når du skal købe dit kommende plankebord. Vi har nøje udvalgt en række forhandlere, som vi kan stå inde for. Du kan købe plankeborde hos følgende forhandlere:

Boboonline.dk – Boboonline.dk er danskernes foretrukne forhandler, når det kommer til indkøb af plankeborde. Forhandlerens udvalg består af flere hundrede plankeborde, som du frit kan vælge mellem. På webshoppen bliver du løbende introduceret for nye plankeborde, ligesom der jævnligt bliver skiltet med attraktive tilbud. Forhandleren står til rådighed med professionel kundeservice, hvis du har brug for hjælp til at finde dit ideelle plankebord.

Nimara.dkNimara.dk er ligeledes en forhandler, man skal kende til, hvis man vil finde et stort udvalg af plankeborde. Denne forhandler sælger plankeborde i en lang række forskellige materialer og længder, hvor kvalitet og design er i højsæde. Priserne befinder sig på et niveau, hvor enhver forbruger kan være med. Således har du mulighed for at købe et billigt plankebord, hvis du har et mindre budget til rådighed.

Havemoebelland.dkHavemoebelland.dk er også et besøg værd, hvis man skal danne sig et overblik over udvalget. Forhandleren byder på et mindre udvalg af plankeborde, som kan bestilles direkte på hjemmesiden. Selvom udvalget ikke er særligt stort, kan det meget vel være, at du kan finde det plankebord, du længe har gået og drømt om.

 

Vedligeholdelse af plankebord – Forlæng dit plankebords levetid

Det er kun en god idé at købe et plankebord, hvis man er villig til at bruge tid på pleje og vedligeholdelse. Selvom det kan lyde stort og skræmmende, kan du ånde lettet op ved tanken om, at det ikke er særligt kompliceret. Det er ikke desto mindre alfa omega, at du ved, hvordan du vedligeholder dit plankebord. Korrekt vedligeholdelse kan nemlig være med til at forlænge dit plankebords levetid, hvilket bør være i din interesse.

  1. Daglig rengøring – Du kan klare den daglige rengøring med en ren og opvredet karklud uden rengøringsmidler eller sæbe. Den daglige rengøring består primært af at fjerne støv og snavs, hvilket man selvfølgelig skal huske at gøre.
  1. Let slibning – Indser du, at dit plankebord trænger til en opfriskning, kan du finde sandpapir frem og give bordet en let slibning. Hvilket sandpapir der er det mest egnede til formålet afhænger af, hvilket plankebord der skal slibes. Skal du være på den sikre side, kan du spørge en fagekspert til råds.
  1. Påfør køkkenbordsolie – Køkkenbordsolie er særligt egnet til plankeborde, som ikke tåler at blive behandlet med en hvilken som helst olie. Du kan bruge en svamp eller en pensel til at påføre olie på dit plankebord, så overfladen bliver helt dækket. Når du har sikret dig, at hele overfladen er dækket, skal du lade olien tørre i 20-35 minutter. Afslutningsvis kan du tørre bordet af med en tør klud eller papir.
  1. Undgå at stille varme elementer på bordet – Skal dit plankebord holde sig pænt i mange år endnu, skal du undgå at stille varme elementer på bordet. Du bør fra starten af gøre det til en vane at bruge bordskånere, så du ikke skal døje med skader og skjolder på dit plankebord.
Share.

About Author

Leave A Reply