
Minimalisme med mådehold
Det moderne badeværelse, er først og fremmest et minimalistisk badeværelse. Og dog. Selvom for meget fart over designet kan give det forkerte indtryk, bør der også være plads til sjov og spas i badeværelset. Så kør det minimalistisk uden at være for sikker omkring det.
Farver
I mange år var reglen indenfor boligindretning, herunder særligt på badeværelset, at hvidt var det nye sort. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. En af de stærkeste trends de seneste år, har været at få flere farver med, så skal du have et moderne badeværelse, er dette smart at gå med på.
Det kan dog gøres ganske afdæmpet. En oplagt mulighed på badeværelset er at holde meget hvidt, men have lækre pastelfarver som kontrast. Dette kan både være på møbler, men også for eksempel på en enkelt væg.
Integreret lys
Lys har også en stor indvirkning på badeværelsets look. Skal det have en lækker, moderne følelse, er en virkelig smart ting at installere integreret eller skjult lys. Dette er lyskilder der enten er integreret i skabe, eller skjult så man kun ser lyset, ikke lyskilden.
Dette giver badeværelset et lækkert, moderne og ret eksklusivt feel. Lyset bliver mere blødt og blidt, og du undgår at badeværelset får et klinisk, lidt sygehusagtigt look. Har du ikke skabe med indbygget lys kan for eksempel du med fordel installere en LED-strip på toppen af et skab.
Alternative afløb
En vigtig, men ofte overset detalje når det kommer til indretning af badeværelset, er gulvafløbet. Standarden har i mange år været det klassiske, kvadratiske, centrerede afløb. Der er dog en række alternativer, og flere og flere indser indretningsmulighederne med disse.
Er det det moderne look du går efter, er et godt valg et såkaldt linjeafløb som for eksempel fra Unidrain. Linjeafløbet kan typisk leveres med en række forskellige gitre og finishes. Sørg for at match finishet med resten af armaturet i bruseren for det ultimative look.
Funktionalitet fejler ikke
Et moderne badeværelse er ikke kun flot at se på, det bør også være funktionelt. Her i Norden generelt og i Danmark specifikt har vi en lang designtradition for at blande lækkert design og funktionalitet, og denne kan med fordel bringes frem på badeværelset.
Funktionalitet kan komme frem på en række områder. Helt centralt er det for eksempel at sikre at du har nok, og godt organiseret opbevaringsplads. Ellers kan badeværelset, uanset hvor smart det er designet, komme til at virke rodet.
En smule luksus
Et moderne badeværelse skal helst ikke være overflødigt og alt for overdådigt. Når det er sagt, kan en smule luksus være med til virkelig at løfte badeværelset, og mod en ellers lidt funktionel baggrund virker luksus detaljer endnu mere lækre.
Der er en række veje du kan gå med dette. Måske vælger du lidt ekstra lækkert armatur, for eksempel i messing, og lader armaturet være det samme i hele badeværelset. En anden ting du kan gøre, hvis du har plads til det, er at få et flot, fritstående badekar.
Personlige detaljer
Et andet touch der virkelig kan få dit badeværelse til at skille sig ud, er at inkorporere personlige detaljer. Dette betyder ikke at du bør personalisere alt, men at finde plads til både ting med personlig historie eller bare ting der stikker lidt ud, men som du kan lide.
I den første kategori, er badeværelset et godt sted at have souvenirs, minder og andet stående. Alternativt kan du personalisere badeværelset med detaljer, for eksempel ved at udskifte håndtag på skuffer og skabe. På den måde bevarer et moderne badeværelse en følelse af individualitet.