I Danmark kommer de fleste på et eller andet tidspunkt i deres liv til at bo i en lejebolig. I dag er den første bolig, man som ung flytter i, når man flytter hjemmefra, typisk en lejebolig. Flytte-hjemmefra.dk kommer her med råd til, hvordan man bedst griber jagten på sin første lejebolig an.
Læg et budget
Mange er tilbøjelige til at gribe boligsøgningen sådan an, at de starter med at fastsætte deres krav til boligen – eksempelvis antal kvadratmeter, antal værelser, beliggenhed, stand og faciliteter som altan, parkering, elevator og opvaskemaskine. Men når man står og skal flytte hjemmefra, bør man som det allerførste beregne, hvor meget man har råd til at betale i husleje og undersøge lejeboligmarkedet i den by, man gerne vil bo i. Det er disse ting, som man skal fastsætte sine krav til boligen på baggrund af.
Den nemmeste måde at få overblik over, hvad man har råd til at betale i husleje er ved at sammenholde ens indtægter med de faste udgifter, man har og kender på forhånd og så regne baglæns. Når ens indtægter er fratrukket ens faste udgifter til eksempelvis bredbånd, forsikringer, mobil og fitness, skal man dernæst vurdere, hvad man ønsker, at ens månedlige rådighedsbeløb skal være. Det overskydende beløb er det, der er tilbage til husleje inkl. forbrug af el, vand og varme. Rådighedsbeløbet skal både dække indkøb af mad, tøj, fornøjelser og andre variable udgifter, og det er vigtigt, at man ikke sætter det for lavt.
Har man forelsket sig i en bolig til 7.000 kr i månedlig husleje, kan man være fristet til at overbevise sig selv om, at man nemt kan nøjes med et månedligt rådighedsbeløb på 2-3.000 kr for at få det til at hænge sammen. Men det er alt for lidt. Finanstilsynet anbefaler følgende rådighedsbeløb:
- 5-6000 kr om måneden for enlige
- 500-10.000 kr om måneden for samlevende
- Plus 2.500 kr. per barn
Lær markedet at kende
Når man har fået et overblik over sit budget, bør man undersøge prisniveauet og udbuddet på lejeboligmarkedet i den by, som man gerne vil bo i. Det gør du ved at tage et kig på diverse boligportaler, boligforeningers website og Facebooksider og Facebookgrupper for boligsøgning i den by, som du gerne vil bo i. På den måde kan du blive klogere på, hvad det er for nogle boliger, der annonceres flest og færrest af, samt hvad prisniveauet for de forskellige typer boliger er. Boligforeningernes lejemål er typisk en del billigere og der er derfor ofte også lange ventelister til mange af deres boliger. På boligforeningernes websites vil der ofte stå oplyst hvor lang ventetiden er til de forskellige typer boliger, og om de har nogle ledige boliger uden venteliste.
Vær villig til at gå på kompromis
Efter ens granskning af markedet, kan det være, at det viser sig, at ens økonomi i den pågældende by rækker til en nyere 2-værelses lejlighed på 60 kvadratmeter med altan og vaskefaciliteter i lejligheden i centrum. Men hvis udbuddet af dén type boliger er lille og efterspørgslen stor, bør man gå efter noget andet. Det kan eksempelvis være at udbuddet af den samme type bolig i en ældre stand er langt større eller med en anden placering – f.eks. i udkanten af byen.
Skyd med spredehagl
Når man begynder sin søgning, er det en god idé at skyde med spredehagl, således at man søger bolig af alle tænkelige kanaler – boligportaler, lokale boligforeninger, Facebookgrupper og -sider for boligsøgning i den pågældende by, men også via ens netværk. Overraskende mange finder en bolig gennem sit netværk, så det er værd at forsøge ad den vej også.
Vær skarp
Når man finder en bolig, som man er interesseret i, handler det om to ting. Det handler om at være hurtig, og det handler om at være skarp på at sælge sig selv. Hvis udlejeren får mange henvendelser, vil vedkommende typisk kun tage et kig på de første og udvælge dem, som gør det bedste indtryk.