
Der kan være mange penge at spare ved selv at tage sig af indkøbet af byggematerialer og ved at lave så mange ting selv som overhovedet muligt. Men man skal vide, hvor man skal kigge efter sine materialer, værktøj o.l. – ellers kan besparelserne hurtigt blive spist op, fordi man handler de forkerte steder.
I denne artikel forsøger vi i samarbejde med Bygge-pris at guide dig til, hvordan du kan spare penge på byggematerialer, værktøj og meget mere til dit gør-det-selv-projekt.
Sammenlign priser og spar penge
Præcis ligesom når man skal vælge bilforsikring, optage et boliglån eller købe en ny telefon, kan der være rigtig mange penge at spare på byggematerialer ved at sammenligne priser fra forskellige forhandlere. Og det er lige netop det, man kan hos eksempelvis Bygge-pris.
De sammenligner nemlig løbende priser på byggematerialer, værktøj og andet til dine inden- og udendørs gør-det-selv-projekter. Det gør de på tværs af forhandlere, så du altid kan få vist den bedste pris på alt, hvad du nogensinde kunne få brug for, når det kommer til byggematerialer.
Vælg den rette kvalitet og spar penge i længden
Selvom du altid bør gå efter den billigste forhandler, når du køber materialer, bør du ikke nødvendigvis altid gå efter det billigste materiale. Det kan ofte godt betale sig at købe materialer i bedre kvalitet, da disse materialer holder bedre.
Når byggematerialer holder bedre, betyder det også, at der går længere tid, før de skal udskiftes. Det vil i sidste ende betyde besparelser og ikke mindst en større ro i maven. Begge dele er absolut værd at tage med.
Køb dine byggematerialer online
Mange vælger at køre i deres lokale byggemarked for at købe byggematerialer og værktøj. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, men det kan ofte være lidt dyrere end at handle på internettet. Problemet med de lokale byggemarkeder er nemlig, at de skal betale for relativt store lokaler på adresser, der skal være nogenlunde centralt placeret.
De skal ligeledes have medarbejdere nok til at give kyndig vejledning i hele varehuset, og fordi der er mange kvadratmeter at dække, kan det være en større udgift for dem. Deres udgifter skal naturligvis dækkes på en eller anden måde – og det bliver ofte gennem højere priser.
Når du handler byggematerialer online, er du som regel bedre stillet i den forstand, at de ikke har alle de samme omkostninger som traditionelle byggemarkeder. Samtidig kan de sælge til hele Danmark. Det betyder i sidste ende bedre priser til dig.
