
Vi skal ikke mange år tilbage før vi havde med meget giftige malingtyper at gøre i almindelige boliger, men faktisk er der stadig maling på markedet der ikke er helt så godt for os som vi gik rundt og troede og det kan skade vores indeklima uden at vi aner det.
Undgå at leve under en falsk tryghed
Da der for flere år tilbage blev sat fokus på at det ikke skulle være let at tilgå andet maling end det vandbaserede, gav det muligvis danskerne en form for tryghed i forhold til at man tænkte at nu var det ikke skidt at rende rundt og male længere. Det er desværre ikke helt sådan virkeligheden forholder sig, men heldigvis er der virksomheder der arbejder på at producere bedre vægmaling i forhold til vores indeklima.
Selvom at vores vægge nu kun prydes med farver fra maling der er vandbaseret, så kan det faktisk vise sig stadig at kunne skade utroligt meget og det er ikke kun imens at malingen står frisk, men endda længe efter at væggene er blevet malet.
De bedste ting du kan gøre i forhold til at male i hjemmet
Det er derfor vigtigt at man stadig lige tænker sig om i forhold til hvordan man omgås malede vægge i hjemmet. F.eks. bør man ikke male for lukkede vinduer og døre, for en god udluftning vil være nødvendig selv om at det er vandbaseret maling du fører på væggene.
Hvis du ikke kan undgå at male for lukkede vinduer og døre, fordi det måske er for koldt og fugtigt i vejret udenfor til at det herefter vil kunne tørre ordentligt, så er det vigtigt at du forlader rummene efter endt maling så du ikke selv går rundt og indånder malingen. Der anbefales at man ikke sover i nymalede rum, der indenfor den seneste uge er blevet malet og at man som gravid eller i forhold til børn er ekstra påpasselige.
Miljømærket maling er at foretrække
Der er heldigvis også mulighed for at vælge flere løsninger på et bedre indeklima, for selv hvis du overholder de anbefalinger der er i forhold til at male med almindelig vandbaseret vægmaling, så kan du stadig risikere at dine vægge ikke kan ånde ordentlig og derved give mere tendens til fugt i rummene.
Hvis du vil gå den sikre vej, så er det bedste du kan gøre at vælge maling der er miljømærket og hvis du kan finde noget du ønsker med en MAL kode der hedder 00-1, så er du rigtig godt på vej til de bedste alternativer til vægmalingen du ellers ville have brugt.