Er du interesseret i indretning og går op i de nyeste trends og tendenser til boligen, så er de flotte og populære sildebensborde næppe gået din næse forbi. Disse borde har vundet massiv popularitet og er blevet en fast del i de populære boligmagasiner og indretningsblogs. I øjeblikket kan de ses over det hele i flere forskellige sammenhænge. Men hvad er et sildebensbord egentlig for en størrelse, og hvordan kan det være, at det at fået et så stort gennembrud? Dette vil du kunne læse meget mere om i denne artikel, hvor vi dykker ned i den største tendens indenfor boligindretning lige nu.
Sildeben – en teknik, der kræver et godt håndværk
Sildebensflet er en teknik, der bruges i flere forskellige sammenhænge, når det kommer til boligindretning. Dels finder du denne teknik brugt i forbindelse med parketgulve og dels i forbindelse med spise- og sofaborde. Et sildebensbord bærer præg af det flotte mønster, skabt ved hjælp af en særlig teknik, der sætter forskellige stykker træ af samme sort sammen på en måde, så det ligner, at det er flettet sammen. Denne teknik kræver et godt håndværk, da sildebensborde som oftest er håndlavede og dermed er unikke møbler.
Sildebensflet er også populære til trægulve og forbindes traditionelt med ældre boliger af en høj standard. Af denne grund anses denne teknik for at være luksuriøs og eksklusiv, og blev i gamle dage udelukkende associeret med den rige del af befolkningen. Teknikken bruges som sagt også til spiseborde, og er derfor i dag blevet gjort tilgængelig for alle, der sætter pris på et godt håndværk og et flot mønster.
Populariteten vil ingen ende tage
Sildebensborde er i den grad kommet for at blive. Disse borde er blevet populære som aldrig før, og de kan ses brugt i mange forskellige indretninger. Bordene i denne stil er som oftest udført i træ og netop derfor kan de indgå i ethvert hjem, da træ er et alsidigt, slidstærkt og tidløst materiale. Er man således på udkig efter et nyt spise- eller sofabord til hjemmet, kan et sildebensbord være en oplagt mulighed for at bringe et naturligt element ind i hjemmet, der på samme tid kan bidrage til den indretningsstil, du har lagt for dagen.
Med sit naturlige og smukke mønster vil et bord udført i sildebensteknikken være et indretningselement i sig selv, der med garanti vil vække beundring af besøgende gæster. En af de største fordele ved at vælge denne type bord er også, at det er hårdført og kan tåle at blive brugt til store såvel som små middagsselskaber og fester. Træet kræver ikke alverdens mængder af tid i form af vedligeholdelse, og du kan derfor roligt bruge det til hyggelige sammenkomster. Det anbefales, at man behandler overfladen med træolie og ellers bruger bordet som normalt. Dertil vil disse borde kunne ses i flere forskellige former. I øjeblikket er det særligt de runde sildebensborde, der er populære, idet de med deres form indbyder til, at flere venner og familiemedlemmer kan sidde omkring det på én gang. Alt i alt forstår vi altså godt, hvorfor disse borde er blevet så populære!