Har du fundet den perfekte grund til dit drømmehjem, men står der allerede et ældre hus på grunden? Så er der to muligheder: du kan enten gå i gang med et større renoveringsprojekt eller rive huset ned. Renoveringsprojekter kan ofte trække ud og give mange uforudsete udgifter. Hvis du vælger at få dit hus revet ned og få bygget det op fra ny, så kan der være penge at spare foruden et bedre resultat i sidste ende.
Renovering eller nedrivning af hus?
Hvis man har købt en flot grund med et gammelt hus, kan man være i tvivl om, hvorvidt det er lettest og billigst at renovere huset eller rive det ned. Generelt kan et større renoveringsprojekt trække i langdrag og give mange udgifter. Her er det oftest lige så billigt, hvis ikke billigere, at lade huset nedrives for derefter at bygge sit drømmehus op på grunden. Hvis man samtidig vælger at genbruge nogle af de ældre materialer, så kan man spare nogle ekstra penge der og samtidig bygge et mere bæredygtigt hus.
Ældre huse er ofte ikke isoleret ordentligt, og isolering af et gammelt hus kan blive meget dyrt og besværligt. Her er det lettest at rive det gamle hus ned og starte på ny med at bygge et hus, der er isoleret og bygget ordentligt, nøjagtigt efter dine ønsker.
Kan man selv rive sit hus ned?
Hvis du skal i gang med en nedrivning af et gammelt hus, så er der en del, du skal overveje, før du vælger at rive dit hus ned uden professionel hjælp.
Kilde: Synrgi.dk – nedrivning af gammelt hus
For det første kan det være farligt, hvis ikke man kender til håndtering af materialer og de store maskiner. For det andet er der en del love, man skal sætte sig ind i, før man river sit hus ned, blandt andet omkring affaldssortering og maskinbrug. Det er altså bedst at hyre håndværkere til at rive sit hus ned, fordi de både har maskinerne, erfaringen og kompetencerne til at få gjort det ordentligt. Så sikrer man sig, at man ikke løber ind i nogle uforudsete udgifter og forhindringer i nedrivningen af huset.