SU og SU satser kan være en kringlet jungle at finde rundt i. Denne guide er i høj grad henvendt til dig, der har svært ved at gennemskue, hvor mange penge du er berettiget til at modtage fra staten. Vi giver dig svar på de mest almindelige spørgsmål, så du får et indblik i, hvordan systemet fungerer.
I guiden bliver du selvfølgelig præsenteret for de aktuelle SU satser, ligesom du kan læse alt om betingelser, vilkår og mange andre praktiske informationer. Vi guider dig, så du ikke længere skal gå rundt med en masse ubesvarede spørgsmål. Vores samarbejdspartnere har også skrevet et indlæg om a-kasser for studerende, som du bør læse ved nysgerrighed. Der er rigtig meget viden at hente på anviste hjemmeside.
Hvad er SU?
SU er en velkendt forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, du kan få i den periode, hvor du er under uddannelse. SU bliver som bekendt udbetalt af staten på lige fod med kontanthjælp og andre former for økonomisk støtte. Der er omtrent 400.000 danske studerende, der modtager SU støtte. Dette tal er steget markant de seneste 15 år, og der er udsigt til, at tallet blot vil stige yderligere de kommende år.
SU støtte gives til både hjemmeboende og udeboende, som lever op til de gældende betingelser. Der er dog flere faktorer, der afgør, hvor mange penge du kan få udbetalt.
SU satser 2018
SU satser bliver med rette omtalt i flertal, da der er mange forskellige satser. Således skal du først og fremmest finde ud af, hvilken gruppe du hører under, hvis du vil finde svar på, hvor meget støtte du kan forvente at få i din uddannelsestid:
SU satser for ungdomsuddannelser
Hjemmeboende på ungdomsuddannelser
– Find de aktuelle satser her
Udeboende på ungdomsuddannelser
– Find de aktuelle satser her
SU satser for videregående uddannelser
Hjemmeboende på videregående uddannelser
– Find de aktuelle satser her
Udeboende på videregående uddannelser
– Find de aktuelle satser her
Disse faktorer er afgørende for, hvor mange penge du kan få
SU satser er vejledende og er nemme at gennemskue, hvis man sætter sig ind i tingene. Du bør dog alligevel være opmærksom på, hvad der er afgørende for, hvor mange penge du kan få. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind i denne sammenhæng:
Hjemmeboende / udeboende – Det har stor betydning, om du er hjemmeboende eller udeboende, når du studerer og ønsker økonomisk støtte. Såfremt du er hjemmeboende, kan du ikke modtage lige så mange penge, som hvis du var udeboende. Det er naturligt, at man får flere penge som udeboende, da man har mange flere udgifter at forholde sig til. Såfremt du vælger at flytte under din uddannelse og skifter fra hjemmeboende til udeboende – eller omvendt – vil det komme til at påvirke din SU støtte.
Dine forældres indkomst – Såfremt du er i gang med en uddannelse, er under 20 år gammel og er hjemmeboende, er det dine forældres indkomst, der afgør satsen. I den anledning vil du modtage et fast grundstipendium og evt. et tillæg. Forældreindkomsten kan opgøres på flere forskellige måder – afhængig af om dine forældre bor sammen eller hver for sig.
Forsørger – Er du studerende og samtidig mor eller far til et barn, vil du automatisk få det maksimale tillæg til grundstipendiet. Satsen vil således ikke være afhængig af dine forældres indkomst.
Uddannelsesstart – Satsen afhænger også af, hvornår du startede på din uddannelse. Det har betydning, om din uddannelse startede før eller efter d. 1. juli 2014. Skal du have et konkret svar på, hvor meget du kan få i støtte, så skal du svare på, hvornår du begyndte at studere.
Din alder – Din alder har også noget at sige i forhold til, hvor mange penge staten udbetaler til dig, når du er under uddannelse. Det har særlig stor betydning for dig, der er hjemmeboende og er fyldt 20 år, da du er berettiget til en særlig høj sats.
Betingelser for at modtage SU
Der er en række betingelser for at modtage SU, som du er nødsaget til at forholde dig til. Det er nemlig alfa omega, at du overholder samtlige betingelser, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at modtage uddannelsesstøtte fra staten:
- Du er minimum 18 år
- Du er i gang med en godkendt uddannelse (ifølge SU styrelsen)
- Du er studieaktiv (møder op til undervisningen)
- Du er dansk statsborger og er bosat på en dansk folkeregisteradresse
Kan du sætte flueben ved ovenstående betingelser, så vil du som udgangspunkt kunne få udbetalt SU.
Fribeløb – Så mange penge må du tjene ved siden af din SU
Fribeløb er et begreb, du skal kende til, hvis du vil modtage SU under din uddannelse. Fribeløbet er nemlig det beløb, som du må tjene ved siden af din SU.
Det er vigtigt, at du kender til de aktuelle satser for fribeløb, så du ikke risikerer at skulle tilbagebetale din uddannelsesstøtte.
Satser for fribeløb
– Find de aktuelle satser her
Vær opmærksom på, at ovenstående satser er angivet før skat, men efter arbejdsmarkedsbidrag. Det har endnu en gang betydning, om du er studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Såfremt du tjener for mange penge, kan du være uheldig at skulle tilbagebetale hele eller dele af din SU støtte.
Fribeløbet kan i enkelte tilfælde forhøjes – f.eks. hvis du modtager visse legater, har børn eller gør forsvarstjeneste i udlandet. Fribeløbet gælder for studerende, som er lønmodtagere og / eller selvstændige erhvervsdrivende ved siden af stiduet.
SU – De mest almindelige spørgsmål og svar
SU satser er blot noget af det, du skal undersøge nærmere, hvis du starter på en uddannelse og ønsker økonomisk støtte. Det er helt naturligt, at der vil opstå en lang række spørgsmål, som du har interesse i at finde svar på:
- Får jeg automatisk SU, når jeg starter på en uddannelse?
– Nej, du skal selv søge om SU. Det kan du gøre på SU.dk, hvor du blot skal gennemgå den simple ansøgningsproces. Der er ingen mulighed for at søge om SU med tilbagevirkende kraft. Du kan altså tidligst modtage SU fra den måned, hvor din ansøgning bliver behandlet.
- Hvornår får jeg udbetalt SU?
– Du vil som udgangspunkt få udbetalt SU den sidste hverdag i måneden. Pengene bliver overført til din NemKonto, så du får fuld råderet over pengene med det samme. Hvornår du får udbetalt SU første gang afhænger af, hvornår du har sendt din ansøgning.
Optag et forbrugslån, når SU’en ikke rækker
Det er de færreste studerende på SU, der lever et liv i sus og dus. Det kan være udfordrende at få hverdagen til at hænge sammen, hvis man udelukkende har statens uddannelsesstøtte at gøre godt med. Har du brug for flere penge mellem hænderne, så kan du optage et forbrugslån. Optagelse af forbrugslån sker nemt og bekvemt på internettet, hvorfor du med fordel kan benytte dig af muligheden.
Bank Norwegian er en af de låneselskaber, du kan kontakte, hvis du har brug for at låne penge. Du kan mere eller mindre selv bestemme, hvor mange penge du vil låne, og hvor hurtigt du vil tilbagebetale lånet.
Et alternativ til at optage et lån er at handle med aktier. Hvordan køber man aktier? – spørger du måske. Det kan du finde svar på online, hvor der er masser af guides og tips om emnet.