I de senere år har den rustikke og mere unikke æstetik vundet frem, når det kommer til indretning. Især plankebordet er blevet enormt populært, og ses i stadig flere og flere hjem. Det kan dog være svært at finde ét, der passer lige præcis til ens eget hjem og æstetik. Med et næsten utælleligt antal kombinationer af designs og materialer kan det være svært at finde lige præcis det, der passer til en selv. Sildebensdesign eller massive planker, lyst eller mørkt træ, og i så fald hvilken træsort skal det være, hvilke ben skal der på og hvor stort skal det egentlig være?
At tage højde for mål, vælge design og udvælge materialer komplicerer processen. Men nu har et dansk firma sat sig for at gøre processen så strømlinet som overhovedet muligt. Og samtidig sikre at det bliver med det bedst mulige resultat.
Det er den danske designvirksomhed Yoon Designs, der har sat sig for at gøre det let at få helt unikke møbler i sit hjem. De specialiserer sig i plankeborde, og gør deres ypperste for at gøre processen så overskuelig og simpel som muligt for deres kunder. Yoon Designs skræddersyer møbler lige præcis efter kundens behov, hvad enten det er et rustikt cafébord, et langbord til de festlige arrangementer, et spisebord til familien eller et lille, rustikt sofabord. På den måde giver de altså deres kunder et helt unikt møbel, der kan give et unikt touch til ethvert hjem, café, kontor eller hvor end kunden måtte ønske det.
Kærester og forretningspartnere
Kæresteparret bag firmaet hedder Jonas Hyeok Min Yoon Hansen og Sara Catharina Worre Høyer. Til sammen har de flere års erfaring med både møbelsnedkeri og design. Det giver dem de helt rigtige forudsætninger for at hjælpe med at realisere deres kunders drømme, helt ned til den mindste detalje.
Jonas, der også lægger navn til virksomheden, står for produktionen og salget, mens Sara står for design og det visuelle udtryk online. Foruden værkstedet har de også et showroom på Randersgade på Østerbro i København, hvor kunderne både har mulighed for at handle hos dem fysisk, men også komme og få en fornemmelse af materialerne og de forskellige designs, inden de lægger sig fast på hvordan deres eget drømmebord skal se ud.
De står selv for hele produktionen, som foregår i hånden. De har valgt at bordene skal slibes og behandles i hånden for at give det flotteste produkt. Men også for at sikre, at bordenes overflader bliver så praktiske som muligt.
Tips til inspiration
Er man interesseret i at få et plankebord men ikke har mulighed for at besøge virksomhedens showroom, behøver man ikke at kigge længere end Yoon Designs’ egen hjemmeside. Her er der er en masse inspiration til, hvordan lige præcis dit plankebord kunne se ud.
De har også en funktion på hjemmesiden hvor du selv kan lege med designet af dit bord. Her kan du vælge i mellem de forskellige træsorter og designs, som virksomheden tilbyder.