Skal du til at lægge nyt tag, så har du måske allerede fundet ud af, at det er en dyr omkostning og et stykke arbejde, der udbydes til mange forskellige priser. Er man ikke uddannet inden for håndværk, kan det være svært at finde ud af, hvilken type tag man skal have, hvad forskellen på de mange muligheder er, og hvad en god pris for projektet er. Her får du overblik over, hvad prisen på dit tag afhænger af, og vi guider dig til at finde den rette løsning til dit hjem.

Gør det selv eller få hjælp?

En af de mest almindelige overvejelser, når man skal have håndværk udført i hjemmet, er som følger: Kan jeg gøre det selv? At lægge nyt tag er et stort og krævende projekt. Det kræver en masse viden og et godt kendskab til værktøj og brugen af dette. Hvis man giver sig i kast med at lægge taget selv, får man ingen faglig vejledning og sparring i forhold til valg af tag. Det er ligeledes vigtigt, at man følger producentens anvisninger til punkt og prikke. Hvert tag er nemlig forskelligt, og der kan være stor forskel på, hvordan taget skal lægges.

Tagarbejde foregår herudover også oppe i højderne, så der er en del sikkerhedsforanstaltninger, som der skal tages hensyn til.

Derfor kan det være langt nemmere og hurtigere at få hjælp af professionelle inden for faget. Hos Søften Tagrenovering ApS får du faglig vejledning, arbejde af høj kvalitet, en kort arbejdsproces og garanti på dit nye tag. Der er derfor mange fordele ved at få professionel hjælp, når du skal have lagt nyt tag.

Hvilket tag skal jeg vælge?

En af fordelene ved at vælge professionel hjælp til lægning af dit nye tag er, at du får vejledning i forhold til, hvilket tag du skal vælge som dit næste. Dog kan det være rart at have gjort sig nogle tanker på forhånd.

Der er stor forskel på priserne på markedets forskellige tagtyper. Denne pris afhænger af holdbarheden, materialet og kvaliteten af taget. For eksempel er eternittage en del billigere end tegltage – til gengæld er holdbarheden på eternittage typisk 20-30 år, mens tegltage kan holde i op til 100 år.

Dog er det ikke altid den dyreste løsning, som er den bedste. Man skal nemlig passe på med at lægge et meget tungere tag end det oprindelige for at undgå, at tagkonstruktionen falder sammen. Det er derfor vigtigt at lytte til den faglige rådgivning, man får af sin tagkonstruktør, når man skal vælge sit næste tag.

Del artiklen