Bor du i et ældre hus, hvor varmeregningen gang på gang tager pusten af bankkontoen? Så er du sandsynligvis rimelig desperat efter en løsning, der kan reducere dit varmeforbrug og dermed spare nogle penge. Penge som du for eksempel i stedet kunne bruge på at flyve til varme lande om vinteren.

Kan du sætte dig ind i ovenstående scenarie, kan det være, at du skal overveje, om en renovering af din facade ville være en fornuftig idé. Facader har det nemlig med at blive slidt henover tid – kombinerer man slitagen med gammel isolation, er der ingen tvivl om, at der siver unødvendig meget kulde ind i bygningen.

Vælger du at renovere facaden, så den står skarpt uden utætheder og måske i øvrigt får den isoleret efter nye standarder med ny isolation; ja, så er der gevaldigt mange penge at spare på varmeregningen.

Jovist, der er naturligvis visse omkostninger forbundet med at få renoveret sin facade, men for mange er pengene godt givet ud. Du sparer nemlig ikke blot penge på dit forbrug, men du kommer sandsynligvis også til at få flere penge for dit hus, når du en dag vælger at sælge det.

Derudover er det naturligvis også værd at tage med, at du kommer til at døje mindre med kulde i bygningen i løbet af de kolde måneder. Det er trods alt de færreste, der nyder at få træk, når de sidder i stuen eller ligger i sengen. Med en renovering af facaden er der en sandsynlighed for, at du mindsker eventuel træk i bygningen.

Desværre er renovering af en facade noget, som de færreste giver sig i kast med selv. I stedet må de tage fat i en kvalificeret murer, som kan hjælpe dem med at renovere bygningens facade og dermed sørge for, at der bliver holdt bedre på varmen.

Om du skal bruge en murer i Horsens, i Odense eller måske i København, så er der masser af kvalificeret arbejdskraft rundt omkring i landet, som kan hjælpe dig på vej mod en mere overkommelig varmeregning samt en skarpere facade, der forhåbentlig fører til højere værdi af bygningen samt mere komfort i hverdagen.

Det er altså en af de typer renoveringer, der virkelig giver mening – især hvis man holder til i en ældre bygning, som efterhånden kan trænge til lidt kærlighed.

Del artiklen