Entreen er det første du og dine gæster ser når de kommer ind i dit hjem. Det er her du giver førstehåndsindtrykket af din bolig og din personlige stil. En entre skal både være pæn at se på, samtidig med at den skal være praktisk fordi det oftest er her der stilles sko og hænges overtøj og tasker.
Knager – pænt og praktisk
Knager i entreen er et must have. Det er på knagerne du og dine gæster kan hænge overtøjet og håndtaskerne. Det er en god ide at have flere knager på væggen så du både har plads til familiens eget overtøj, men også plads til gæsters overtøj. Det kan hurtigt blive meget rodet og uoverskueligt i din entre hvis jakker, halstørklæder og tasker ligger og flyder over det hele. Dette kan give en følelse af stress lige i det du træder ind i hjemmet. Hvis entreen udstråler ro og hygge vil det også give dig en god fornemmelse når du kommer hjem.
Udover at være praktiske kan knager også være utrolig pæne at se på, og være med til at vise din personlige indretningsstil.
Køb knager
Når du skal købe knager skal du for det første gøre op med dig selv hvilken type knager du gerne vil have. Der findes knager i alverdens former og farver. Du kan se på resten af indretningen i din entre og finde knager der passer ind, eller du kan vælge knager der skiller sig ud og viser masser af personlighed. Hvis du er i tvivl om hvilke knager du skal vælge kan du finde inspiration online.
Du kan også få knager i mange forskellige materialer. Måske er du mest til stilrene knager i metal, eller måske vil du hellere have knager i plastik i en frisk farve. Nogle knager sidder for sig selv på væggen, og andre knager hænger sammen via et stativ, sammen med de andre knager.
Vær kreativ
Hvis du vælger knager der ikke hænger sammen kan du være kreativ. Du kan eksempelvis vælge den samme type knage, men i forskellige farver. Du kan også vælge at hænge knagerne i forskellige højder på væggen, i stedet for i en lige linje. Det kan eksempelvis være at nogle knager hænger længere nede, sådan at familiens mindste selv kan nå dem, og hænge deres tøj op. Det er helt op til dig og din personlige stil, hvad du har lyst til.
Lav selv knager
Du kan også vælge at lave dine knager selv. Dette kan gøres på mange måde, og det er kun fantasien der sætter grænser. Du kan bruge korkpropper eller knapper. Du kan bruge en flot gren fra haven. Du kan også vælge at bruge børnenes aflagte legetøjsfigurer og skære i halv så de kan sidde på væggen. Du kan holde dem i deres originale farve, eller du kan spraymale dem i guld, sølv, rød eller hvad du nu selv foretrækker.