I lang tid har det set ud til, at stråtaget var en uddøende form for tækning og håndværket omkring det ville gå til, men i dag er det smukke, naturtag på vej tilbage. Både i sin klassiske form, men også i nye og alternative designs. Det kan vi godt tillade os at glæde os over.

Har du også forelsket dig i det eventyrlige udseende et hus med stråtag har, men er du i tvivl om, hvorvidt det er noget, du bør føre ud i livet, så læs med herunder og få styr på fordele og ulemper ved de smukke tage og det, der følger med.

Hvad er fordelene ved et stråtag?

Der er en række forskellige fordele ved stråtage, så selvom de kræver en del mere vedligeholdelse end andre tagtyper, er der åbenlyse grunde til, at de bliver mere og mere populære igen.

En af de ting der fylder rigtig meget for os i dag er miljøet og de klimaforandringer, der viser sig over hele kloden.

Tagrør er en miljøvenlig løsning – også til trods for at de skal flyves ind fra Kina. Gennem deres vækst binder de store mængder CO2, samtidig med at markerne hvor de vokser bliver renset for nitrat og fosfor, der ellers ville være med til at give iltmangel og algevækst. Herudover er der stor æstetisk værdi forbundet med de stråtækte huse vi har herhjemme – både de gamle bindingsværkhuse og de moderne bygninger med anderledes stråtag. Det er en arkitektonisk detalje, som er forbundet med stor romantik og historie, som gør det til et attraktivt valg for rigtig mange boligejere i dag.

Hvad er ulemperne ved et stråtag?

Den krævende vedligeholdelse er helt klart dét, der udgør den største ulempe, men fordi tækkerne og designerne er blevet så meget dygtigere i dag, så er der løsninger, der kræver meget mindre vedligeholdelse end tidligere.

Stråtag er på ingen måde gør-det-selv værdigt. Det er altså ikke et projekt, du lige kan ordne selv, i hvert fald ikke hvis du ønsker et godt og varigt resultat. Det kræver en professionel tækker at vedligeholde og reparere stråtaget. Ellers kan de små skader ende med at koste dyrt, når de bliver repareret forkert eller uhensigtsmæssigt. DanTæk hører til blandt de førende inden for netop dette felt – læs mere om dan-taek her.

Har du forelsket dig i et hus med stråtag, vil der altså følge nogle ekstra udgifter med, men hvis du sørger for at få en tækker til at hjælpe dig, så kan du få et tag, der holder sig smukt og tæt i mange år frem.

Del artiklen

Siden indeholder reklame mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk