Gode råd til hvordan du kan udnytte dit bryggers bedst muligt

0

Et bryggers har en lang række formål – og sikkert også flere, end du lige regner med. Man kan for eksempel bruge sit bryggers til at vaske tøj i, og herudover er det også ofte hjemmets maskinrum, der sørger for varme. Men du kan faktisk meget mere i dit bryggers, hvis du blot sørger for at udnytte pladsen bedst muligt. Læs med her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for en række gode råd til, hvordan du kan få mere ud af lige netop dit bryggers derhjemme.

Høje skabe giver dig masser af ekstra opbevaringsplads

Hvis du vil have mere ud af dit bryggers, bør du først og fremmest montere høje skabe, da disser giver dig ekstra plads til alt fra koste og gulvspande til regntøj og fodtøj. Det handler nemlig om at udnytte pladsen i rummet mest muligt, hvilket du kan gøre med opbevaringsløsninger, der går fra gulv til loft. Herudover kan det i mange tilfælde være fordelagtigt med en dyb håndvask, der er særligt stor, da du således har et sted til at rense grøntsager, rengøre beskidte gummistøvler og sætte tøj i blød. I den forbindelse bør du investere i indbygningsspot i loftet, da disse giver dig et bedre arbejdslys i dit bryggers.

Spar plads med skydelåger og skab en hyggelig stemning med en bænk

Når det gælder om at udnytte pladsen bedst muligt i et bryggers, handler det om at tænke i løsninger, der kan spare plads – og her er skydelåger for eksempel en rigtig god idé. Fordelen ved at vælge skydedøre er, at de egner sig godt til selv de allermindste rum. Ydermere bør du overveje, hvordan du kan skabe siddepladser i dit bryggers. En bænk er eksempelvis en rigtig god investering, såfremt der er plads til det, da dine børn for eksempel kan sidde her, når de skal have deres sko på, før de skal i skole eller daginstitutionen. Herudover er der som regel plads under bænken til opbevaring, og det er generelt bare med til at skabe en mere hyggelig stemning i et bryggers. Særligt hvis du vælger at tilføje en fin hynde og farverige puder.

Få et mere ordentligt bryggers med knager og skoskabe

Ønsker du et bryggersrum, der er præget af orden, kan du med fordel investere i knager og skoskabe. På den måde har dine gæster et sted at hænge deres jakker, når de træder ind ad døren, og et skoskab giver dem mulighed for at stille deres sko væk, hvilket giver et mere ordentligt udtryk i rummet. I mange danske hjem fungerer bryggerset som boligens entré, hvorfor de færreste ønsker, at det blot fremstår som et praktisk vaskerum. I stedet bør du tænke over, hvordan rummet ser mest præsentabelt ud, og i den forbindelse kan du for eksempel vælge at gemme vaskemaskine, tørretumbler og installationsskabe væk bag skydelåger. Bryggerset kommer på den måde til at fremstå mere indbydende i stedet for som blot et arbejdsrum, og herudover kan du også vælge at pynte rummet med alt fra små nipsting og billeder til planter og måtter på gulvet.

Del artiklen

Siden indeholder reklame mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk