Der er mange fordele ved at vælge et diffusionsåbent undertag, da det tillader damp fra huset at komme ud, imens det spærrer for væske fra tagkonstruktionen. Det er samtidig billigt og utroligt fleksibelt.

Hvis du skal have lagt nyt tag, renoveret det gamle eller opført et helt nyt hus, er der god grund til at overveje, hvilket undertag der skal gøres brug af. Det er en god idé at vælge et diffusionsåbent undertag, men hvorfor egentlig? Det får du svar på herunder.

Hvad er et undertag?

Før du har mulighed for at forstå, hvad der kendetegner det diffusionsåbne undertag, er det nødvendigt at vide, hvad et undertag er. Et undertag er kort og godt en dug eller en serie af træplader, hvis primære opgave er at beskytte huset mod sne, regn og kondens.

Det kommer enten gennem tagdækningen eller fra selve tagdækningen. Stort set alle nybyggerier og tagrenoveringer anvender i dag undertag, da det er vigtigt for, at huset ikke på sigt vil tage skade fra udefrakommende fugt.

Hvilke typer undertag findes der?

Et undertag kan inddeles i to forskellige typer:

  1. Et fast undertag, som typisk består af krydsfinér eller OSB-plader.
  2. Undertags-duge, som typisk er billigere end et fast undertag, da det leveres i ruller på mellem 30-50 meter.

Undertags-dugene kan desuden inddeles i yderligere kategorier; diffusionstætte og diffusionsåbne undertage. Der er fordele og ulemper ved begge typer, men generelt er det diffusionsåbne undertag at foretrække – både grundet dets funktionalitet, men også fordi det er et billigt materiale at anvende som undertag.

Det diffusionsåbne undertag er fremstillet af et vand- og vindtæt materiale, som gør, at damp kan passere igennem, men væske vil ikke kunne komme igennem. Det betyder, at fugt fra huset kan komme igennem, men at vand fra tagkonstruktionen ikke kan komme igennem.

Det er en billigere løsning

Et diffusionsåbent undertag er lige så tæt over for vand udefra, som et, der er diffusionstæt. Forskellen er, at fugt kan slippe igennem indefra, hvorfor det ikke er nødvendigt at skabe et ventileret underrum mellem undertaget og isoleringen.

Undertagsmaterialet kan derfor lægges direkte ud på isoleringen, hvilket betyder, at det er en billigere løsning. Samtidig er det muligt at lave et tyndere tag, hvilket kan være en fordel, hvis du eksempelvis udnytter tagetagen til beboelse, da du simpelthen får mere plads, som du kan udnytte til at skabe rum.

Selvom løsningen er billigere, er den i langt de fleste tilfælde mere effektiv end andre materialer. Den helt store fordel er, at damp kan sive ud, imens regn ikke har mulighed for at sive igennem. Din lokale tagekspert kan helt sikkert gøre dig endnu klogere på mulighederne. Tøv ikke med at få personlig vejledning og sparring, hvis du har brug for hjælp til at finde den helt rette tagløsning.

Del artiklen

Leave A Reply