Kunsten at få succes som selvstændig murer

0

I øjeblikket er der i den grad brug for flere dygtige og arbejdsomme håndværkere. Det gælder ikke kun tømrere og elektrikere, men også murere. Derfor er det bestemt fornuftigt at gå håndværkervejen. En attraktiv mulighed er at blive selvstændig murer, så du mere eller mindre selv kan bestemme dine arbejdstider og desuden har mulighed for at bygge noget stort op på egen hånd. Drømmer du om at blive din egen chef, så fortsæt læsningen. Vi guider dig nemlig trin-for-trin, så du kan tage et skridt i den rigtige retning.

Uddan dig

Det er korrekt, at der findes rigtig mange selvlærte murere, som klarer sig eksemplarisk, men alle undersøgelser viser, at man klarer sig bedst, hvis man uddanner sig. Derfor kan vi kun råde dig til at starte på en faglig uddannelse, i dette tilfælde en mureruddannelse. Den typiske mureruddannelse tager et sted mellem 3 og 5 år. Du skal som minimum gå i skole i 3 år og 11 måneder for at kunne kalde dig uddannet murer.

Den lange mureruddannelse på 4 år og 5 måneder består af følgende:

  • Grundforløb
  • Skole
  • Praktik (fylder mest)

En af fordelene ved at tage en uddannelse som murer er, at du ikke kommer til at bruge alle dine vågne timer på skolebænken. Du får også mulighed for at beskæftige dig med konkrete arbejdsopgaver på en arbejdsplads eller et praktikcenter. Det er i forhold til dine kommende jobmuligheder afgørende, at du finder en god praktikplads.

Sådan starter du et murerfirma

At stifte et murerfirma er ikke verdens sværeste udfordring. Det kan nemlig nemt klares via indberet.virk.dk, hvad enten du planlægger at stifte en enkeltmandsvirksomhed eller et aktieselskab. Det er fornuftigt at sætte sig ind i, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige selskabsformer, inden man foretager sig yderligere. Vær bl.a. opmærksom på faktorer som hæftelse og kapitalkrav.

Når du har stiftet dit firma gennem virk.dk, bør du tage hul på de vigtige indkøb. Af fysiske varer skal du bl.a. have købt murerværktøj, arbejdstøj og evt. en firmabil. Murerbutikken kan tilbyde et stort udvalg af murergrej og murerudstyr, så hvorfor ikke aflægge dem et besøg? Husk at der ydes fradrag for alle firmarelaterede køb. Det gælder ikke kun ved køb af fysiske varer, men også forskellige ydelser som webudvikling, bogholderi osv.

Når der er styr på alt ovenstående, skal du i gang med at brande din nye virksomhed. Du kan i den anledning benytte dig af de lokale medier, som sandsynligvis gerne vil fortælle historien om den nye murer i byen. Mulighederne er mange, når det kommer til marketing.

Del artiklen