Der findes mindst lige så mange forskellige senge, som der findes personligheder. Derfor er det nemmere sagt end gjort at vælge den rette seng. Det er i hvert fald vigtigt, at man har forståelse for, hvilke faktorer der er de vigtigste.
Her på siden fortæller vi dig lidt om, hvad du skal kigge efter, når du skal finde en ny seng.
Start med budgettet
En seng er ikke gratis. Faktisk kan den koste mange tusinde kroner.
Derfor er det alfa og omega, at du har styr på din økonomi og har gjort dig nogle tanker om, hvor mange penge du vil sætte af til købet. Du skal med andre ord have et budget. Budgettet hjælper ikke kun dig, men også kundeservice, som med udgangspunkt i dit budget vil kunne præsentere dig for relevante senge. Der er jo ingen grund til at blive præsenteret for senge til 50.000, hvis man kun har 15.000 kr. at købe seng for. Det siger sig selv.
Hvad følger med?
Inden du lader dig forelske i et tilsyneladende attraktivt sengetilbud, bør du undersøge, hvad der følger med. Det er nemlig ikke helt underordnet, om sengen sælges inkl. eller ekskl. tilbehør. Du bør som minimum undersøge, om følgende tilbehør medfølger:
- Topmadras (find den rette topmadras her)
- Ben
- Sengegavl
De fleste senge sælges med ben, men det er til gengæld ingen selvfølge, at topmadrassen og sengegavlen følger med i prisen. Disse dele skal som regel købes ved siden af, og de kan vel at bemærke være dyre. Når du skal beregne prisen på din seng, er du derfor nødt til at medregne udgifter til eventuelle ekstra dele. Hvad bliver prisen alt i alt?
Garanti
Foruden tidligere nævnte faktorer skal du være opmærksom på garantivilkårene. Det er meget almindeligt, at der ydes adskillige års garanti på kvalitetssenge. Dog bestemmer forhandlerne mere eller mindre selv, hvor mange års garanti de ønsker at yde på deres senge. Enkelte forhandlere yder helt op til 25 års garanti.
Garantivilkårene kan variere fra del til del. Det er for eksempel meget almindeligt, at der ydes flere års garanti på sengerammen end sengebenene. Dette skal du ligeledes tage højde for i dit valg af seng.
Husk at gemme kvitteringen og garantibeviset.