
Planlægger du at gå i gang med et nyt stort indretningsprojekt derhjemme, men mangler inspiration til de bare vægge, så er det med at læse med her. Du har måske allerede helt tjek på dit inventar, og hvor det skal stå, men hvad med pynten på hjemmets mange vægge? I Danmark er der mange, som har helt hvide vægge, og det giver naturligvis et hav af muligheder for at være kreativ. Du kan eksempelvis overveje at pryde hjemmet med flotte plakater eller wallart.
Når ordet plakater nævnes her, så menes der selvfølgelig ikke, at du skal finde de gode gamle 90’er bands plakater frem. Medmindre det selvfølgelig er en idé, du er med på. Plakater nu til dags findes i mange varianter, og med den rette ramme kan de virkelig pryde de nøgne vægge i hjemmet.
Hold den neutrale tone
Hvis du er glad for neutrale og nedtonede farver, så kan du peppe væggene op med en blanding af forskellige størrelser af plakater med forskellige designs. Det kunne være plakater med tegninger og fotos f.eks. Der må også gerne være stor kontrast i designs og fortælling – du kan eventuelt bare holde dig til sort / hvide farver.
Plakater, som er personlige
Er du helt pjattet med et bestemt sted i verden, såsom livlige New York (find inspiration til plakater via dette link) eller flotte strande på Maldiverne, så kan du eventuelt overveje plakater som repræsenterer disse steder. Måske er du bare glad for natur, hvor at plakater med efterårsskove, palmetræer eller andet relevant kunne være en idé. Fotoplakater er en mulighed, men der er også kunstneriske malerier, som kan fås som plakater.
Fede rammer til dine plakater
Plakater med rammer giver bare et helt andet udtryk, end hvis de var hængt op med tape. Find derfor nogle æstetiske rammer, som afspejler din stil samt plakatens.
Tænk på indretningen, når du hænger plakater op
Det er ikke lige meget, hvordan du hænger dine plakater op, hvis du går meget op i indretningen. For eksempel kan du med fordel hænge et spejl op på den anden side af, hvor du hænger dine plakater. Dette gør naturligvis, at de også fremhæves, når man kigger i dette. Desuden er spejle også rigtig gode til at pifte indretningen op med.
Plakater på gulvet
For det mere rå og rustikke look kan du med fordel også placere din indrammede plakater på gulvet. Denne stil kan nærmest give en følelse af at være i et atelier eller studio. Det kommer naturligvis an på, hvordan din bolig er indrettet i forhold til pladsen. Det skal nemlig også være sådan, at man ikke falder over disse, når man går forbi dem.
Wallpapers og wallart
Dekoration af væggene kan gøres på mange måder. Det er blandt andet blevet enormt populært at bruge wallpapers på én enkelt væg i hjemmet. Det giver en enorm flot kontrast og er med til at give masser af personlighed. Nogle vælger eksempel fototapet/ wallpaper, som nærmest giver en følelse af at være på lokationen, som fotoet forestiller. Man kan også købe diverse typer wall art, som kan sættes på væggene.