
Bor du i en lejlighed, eller har du hus med altan, er det ikke utænkeligt, at du døjer med duer. De er nemlig glade for at slå sig ned og bygge rede højt oppe. Derfor ender de ofte med at vælge en altan.
Hvis du er træt af, at din altan bliver omdannet til hjemsted for duer, er der heldigvis måder, hvorpå du kan undgå dette. Det kræver dog, at du selv er villig til at gøre en indsats, da duerne ikke forsvinder af sig selv, hvis de først har slået sig ned.
1. Sørg for at fjerne reder og æg
Duer påbegynder deres redebygning i det tidlige forår, men både æglægning og opfostring af kuld af unger kan vare ved et godt stykke tid ud på efteråret. Hvis du giver dem lov, kan et duepar nå at få op mod ti duer i løbet af en sæson.
Ser du, at der er duer, der er i færd med at bygge rede på din altan, er det vigtigt, at du får den fjernet med det samme. Duerne vil dog som regel vende retur for at bygge reden op igen. Når det sker, skal du igen være hurtig til at fjerne den.
Formålet med dette er, at du ikke giver duerne en følelse af, at det er deres hjem. Spotter du en duerede, handler det derfor om at få den fjernet hurtigst muligt.
2. Skræm dem væk med en lydoptagelse
Der er mange, der har god succes med at afspille lydoptagelser, der stammer fra de rovfugle og -dyr, der tager duer. Hvis duerne hører disse lyde, vil de forbinde din altan med fare.
Vær dog opmærksom på, at både du og dine naboer også kan ende med at blive træt af lydene. Derfor skal man overveje det nøje, inden man vælger denne løsning. Det er især gældende, hvis du bor i en større ejendom med mange omkringliggende altaner.
3. Sæt duepigge op
Du kan også vælge at forsyne din altan med fuglepigge, som man ser mange steder. I de fleste tilfælde vil det være pigge, der er lavet af rustfrit stål eller polycarbonat.
Som regel vil man fastgøre disse pigge på steder, hvor duerne har en tendens til at slå sig ned. Har du oplevet, at der er bestemte steder på din altan, hvor de ofte slår sig ned, er det her, du skal montere dine pigge.
Overvejer du at få professionel assistance til at bekæmpe duer, så læs mere om duesikring her. I mange tilfælde kan det være en god idé, at du overlader arbejdet til en professionel, så du er sikret et godt resultat. Det kunne f.eks. være Candox.