Sådan indretter du det bedste eSport-lokale

0

Drømmer du om at gøre karriere inden for eSport? I så fald kræver det, at du har indrettet de mest optimale træningsfaciliteter derhjemme. Heldigvis er det en sport, der kan dyrkes uden det store pladsbehov. Derfor kan de fleste også finde plads til et hjørne eller lokale dedikeret til dette formål.

Følger du med i seneste nyt om eSport, så har du sandsynligvis også observeret at de personer, der har succes i denne branche, ikke kan nøjes med at træne et par timer i ugen. Én ting er, at der skal dedikeres megen tid til formålet. Noget helt andet er, at du skal have faciliteterne til det.

Hvis du står overfor at skulle indrette et lokale dedikeret til eSport, så er der mange elementer, der har stor betydning. Det er heldigvis noget, du kan blive klogere på herunder.

Skrivebordet

Dit skrivebord er vigtigt. Det skal selvfølgelig tage sig pænt ud, men vigtigere er dog, at det er ergonomisk. En klar fordel er, at det er et elektronisk hæve/sænke-bord. Det giver dig mulighed for varierende stillinger, hvilket er sundere for kroppen. Derfor er et sådant skrivebord også de ekstra penge værd.

Stolen

Hvis du har i sinde at gøre karriere inden for professionel eSport, så kræver det mange træningstimer. Derfor kommer du også til at sidde mange timer foran din PC. I de timer skal du ikke blot sidde komfortabelt, men også ergonomisk korrekt. Sørg derfor for, at din kontorstol giver korrekt mængde støtte.

Setup

Dit setup er også vigtigt. Det udgøres dog af mange dele, og det hele skal gå op i en højere enhed. Halter du på den ene front, kan det nedgradere hele setuppet. Derfor er det vigtigt, der er styr på det fra ende til anden. Derfor bør det også understreges, at du ikke kommer langt, hvis du ikke er villig til at investere.

PC og skærm

Du skal have en kraftfuld PC, der specifikationsmæssigt er i stand til at levere en flydende oplevelse, når du gamer. Det kan være forskellen på liv og død, hvis din PC er sløv. Skærmen er også vigtig, da den skal have en god refresh-rate og en lav responstid. Det har nemlig markant indflydelse på din præstation.

Tastatur og mus

Du kan ikke game uden tastatur og mus. Det er dog ikke en hvilken som helst form for tastatur og mus, du skal have. De skal være udviklet specifikt til gaming – og gerne netop dén spiltype, du spiller. Eksempelvis er der stor forskel på en mus udviklet til MMO-spil kontra en model udviklet til FPS-spil.

Headset

Lyd er en stor del af ethvert spil. Du skal have et reelt gaming-headset med Surround Sound. På denne måde får du en konkurrencemæssig fordel, da du har nemmere ved at orientere dig og placere dine modspiller. Det er derfor én af de mest vitale aspekter af dit setup.

Lys

Mange forbinder gaming med et mørkt teenageværelse. Faktum er dog, at du bør sidde i et oplyst lokale, hvis du skal træne din egenskaber i et givent spil. Det forøger koncentrationen og hjælper dig med at levere bedre resultater.

Del artiklen