Ikke alle tænker over, at det er muligt at designe og sammensætte sit eget bord. De fleste tænker meget over, hvordan bordpladen skal se ud – både med hensyn til valg af materiale, farver og design. Men hvad med bordbenene? De har faktisk meget stor indflydelse på, hvordan bordet samlet set ser ud.

Vælger du tykke, massive bordben, vil møblet komme til at se stort og tungt ud. Vælger du derimod bordben af metal, vil bordet komme til at se meget let og moderne ud. Især når vi snakker bordben til plankeborde, er der tale om en stor indflydelse på hvor råt eller luksuriøst, det færdige bord kommer til at fremstå.

Tager vi udgangspunkt i plankebordet, som er en af de typer af spiseborde, der kan sammensættes ud fra flest unikke designs. Plankebordet har et nordisk, råt og minimalistisk design. Det er en måde, at få nogle af naturens elementer indenfor på en stilet og praktisk måde. Men alt efter hvilken type af bordben du vælger, samt hvilke farver du går efter, så får bordet et meget unikt udtryk.

Det moderne spisebord med bordben af stål eller metal

Plankebordet kan se let og moderne ud, hvis du vælger bordben i metal. Eksempelvis med en sort lakering, som matcher den rå plankebordplade fortrinligt. Disse bordben kan altid males en anden farve, hvis du ønsker en anden og ny kontrast til bordpladen som en del af dit design.

Vær dog opmærksom på at der bør være et tæppe under bordet, hvis bordbenene er lavet af metal, og bordpladen er af en tung type. Der kan nemlig godt forekomme ridser, hvis du har trægulv, og der flyttes rundt på bordet. Et tæppe under bordet kan nemt ses som en ekstra detalje i det samlede design. Et skind som tæppe vil komplimentere det nordiske design på en naturlig måde.

Det luksuriøse spisebord med bordben af træ

Vælger du derimod at benene skal være af massivt træ, vil bordet komme til at se en del tungere ud. De massive ben ser til gengæld også meget luksuriøse ud. En af fordelene ved disse er, at du kan vælge at lakere dem i andre farver, hvis du med tiden gerne vil have et nyt look i køkkenet, uden at skulle skille dig af med dit yndlingsbord. Samtidig virker de som en naturlig del af bordpladen, hvis du sørger for at vælge samme materiale og farve til både benene og bordpladen.

Metal og massivt træ er begge stærke materialer, hvilket er nødvendigt til at holde en så tung bordplade, som et plankebord jo er. For at fuldende stilen, kan du med fordel vælge nogle matchende spisebordsstole, der er designet med samme type ben som spisebordet.

Del artiklen