
Er du lige flyttet i ny bolig, og vil du prøve en grøn eludbyder, men har du svært ved at forstå præcis hvordan, det hele hænger sammen?
I Danmark har vi ét fælles elnet. Det vil sige, at strømmen i dine elkontakter derhjemme, faktisk er en blanding mellem grøn strøm fra vedvarende energikilder og såkaldt sort strøm fra blandt andet kulkraftværker.
Fordi strømmen ledes gennem et fælles elnet, så har det været nødvendigt at oprette oprindelsesgarantier, som er certifikater udstedt af det statsejede Energinet. Disse certifikater dækker over den mængde grøn strøm, der er blevet produceret og leveret til det fælles elnet.
Når du beder om at få grøn energi, så går dit elselskab derfor ind og køber disse certifikater på dine vegne. Det vil sige, at du lige her og nu bruger blandet strøm fra det fælles elnet, men dit elselskab holder øje med dit forbrug og køber derefter den samme mængde strøm fra danske vindmøller gennem disse oprindelsesgarantier. I sidste ende er du altså dækket af 100 procent grøn strøm.
Din strøm fungerer hverken dårligere eller langsommere. Du har blot fået mere klimaneutralt hjem. Og hvem ønsker ikke det?
Bevar-Mig-El hos NRGi
Skovområder er vigtige for vores mål om at udlede mindre CO2, da træerne suger CO2 fra atmosfæren. For eksempel udleder en husstand på to børn og to voksne i gennemsnit 4.500 kWh om året. Typisk skyldes en stor del af forbruget underholdning fra TV og computere, men sådan noget som tøjvask kræver også meget energi.
De 4.500 kWh svarer til, at der skal plantes omkring fire træer om året ifølge NRGi’s nye grønne tiltag, der hedder Bevar-Mig-Vel aftale. Bevar-Mig-El er NRGi’s nyeste påfund inden for grøn omstilling og en C02-neutral strømproduktion.
Når du køber en Bevar-Mig-El aftale hos NRGi, så er du naturligvis garanteret 100 procent grøn strøm, men samtidig planter NRGi et antal træer, som kompenserer for den mængde CO2, som bliver udledt under produktionen af din strøm. Så sikrer du, at dit klimaaftryk mindskes mest muligt, når du bruger strøm i hjemmet.
Få gode råd til besparelser i hjemmet
Dit hjem er formentlig fyldt med forskellige apparater, som kan være større eller mindre syndere. Der findes heldigvis små og effektive tips til at spare på familiens elforbrug. Du kan blandt andet tø op i køleskabet, sætte låg på gryden, mens du varmer maden og udnytte ovnens for- og eftervarme. Når der vaskes tøj, kan du opnå en stor forskel ved at droppe forvasken, vaske ved laveste mulige temperatur og benytte tørretumbleren mindre.
Den helt store energiudleder er ofte hjemmets underholdningsapparater. Dem kan du holde nede ved at slukke for spillekonsoller, dit musikanlæg og opladere til computer og telefoner samt ved at streame på fjernsynet og ikke gennem computeren.
